OSTE TIL JULEBORDET

Brin d’Amour 50+
Fransk fåremælksost med en naturlig skorpe dækket af vilde korsikanske krydderurter bla. salvie og rosmarin.
Osten kræver en modningsperiode på ca. 4 uger. I modnet tilstand er krydderiskorpen let blå-grønskimlet, og kan med fordel spises. Osten kendetegnes ved en mild, fyldig og syrlig smag.

Serveringsforslag: En rigtig specialitet til ostebordet. Nydes gerne med lyst, mildt brød.




Emmentaler 45+
GDenne Emmentaler er lagret i grotter i 12 måneder ved en konstant temperatur på 12,5°C og en luftfugtighed på 94% nær ved den schweiziske by Kolbach ved Lucerne. Grottene har været lagringssted for ost i flere generationer.
Osten kendetegnes på sin flotte sorte overflade, som fremkommer
under lagringen. Den har en nøddeagtig og mild smag.

Serveringsforslag: Osten bør nydes på ostebordet med lidt frisk frugt
fx druer eller pærer. Perfekt til udskæring i små bjælker.




Fourme d’Ambert 50+
Med sin over 1000 årige historie bag sig, er Fourme d’Ambert en klassiker blandt de franske blå oste. Fourme d’Ambert har navn efter sin oprindelsessted, den lille by Ambert i Midtfrankrig.
Fourme d’Ambert er cylinderformet med en let knudret overflade, som ikke kan spises.
Den flotte blåmarmorerede ostemasse har en mild pikant smag af blåskimmel med et strejf af nødder.


Serveringsforslag: Med sin milde pikante smag, vil Fourme d’Ambert
gøre sig godt på ethvert ostebord.

Cheddar 48+
Den engelske Cheddar stammer fra Cheddar-slugten i Sommerset i det sydlige England. Den har været kendt siden slutningen af det 16. århundrede og er den mest solgte ostetype i verden.
Osten lagres i store blokke på 20 kg i 6 måneder. Herefter tages de ud og æltes i røremaskine, hvor de omdannes til en blød, elastisk ostemasse, der kan tilsættes alt hvad kunden kan ønske sig.
Denne smukke gaveæske i træ indeholder 3 Cheddar oste med hver deres særpræg.
Whisky Cheddar er tilsat whisky, der giver en raffineret smag, og ser fornem ud med sin sorte skorpe.
Applewood Cheddar har en fin røget smag med et strejf af æblers sødme. Osten er håndrullet i paprika, der giver den et smukt, gyldent udseende.
Farvet Cheddar er tilsat det naturlige farvestof annatto. Den har en dejlig, fyldig smag – med et strejf af nødder.

Serveringsforslag:
Whisky Cheddar er god som aperitif i små stykker, gerne sammen med Brie og Roquefort. Applewood Cheddar bør spises alene, evt. med frisk æble til for at fremhæve dens frugtagtige og røgede smag. Farvet Cheddar kan nydes alene eller som snack skåret i tern eller stænger. Den kan rives eller gratineres, hvilket giver den utallige anvendelsesmuligheder i madlavningen. I øjeblikket er den meget populær i mexicanske retter.




Cheesecake m/kirsebær
Opskrift til 8-10 personer

Bund
200g digestive kiks
120g smør, smeltet
80g sukker
Kanel
Fyld
3 æggeblommer
100g sukker
500g Mascarpone
300g bær, blendede
5 blade husblas
250ml piskefløde

Bland kiksene med sukker og kanel i en foodprocessor. Tilsæt det smeltede smør. Læg blandingen i en springform (24-26cm).
Pisk æggeblommer og sukker til det bliver luftigt. Tilsæt mascarpone og de blendede frugter. Opblød husblas efter anvisning på pakken. Bland det forsigtigt i frugtblandingen. Pisk fløden og bland den forsigtigt i frugtblandingen og læg den færdige creme på bunden. Afkøl hele kagen i køleskab i mindst 3-4 timer. Pynt evt. med bær.

< Forsiden
Kongegade 12 . 5800 Nyborg . Tlf. 65 31 45 80